Om team4search
 





team4search

-den sikre spiller på executive-search-markedet

 

 

team4search aps er et fællesfirma, et fælles varemærke og en fælles platform for executive-search i forbindelse med headhunting, search & selections samt interim management, hvor målgruppen er direktører, funktionschefer og specialister.

Desuden deltager team4search i udvælgelsen af medlemmer til professionelle bestyrelser.

 

team4search aps blev i 2008 stiftet af meget erfarne erhvervsledere, alle med en fortid med topleder-ansættelser, ligesom de alle som selvstændige konsulenter og rådgivere har et meget stort netværk.

Blandt stifterne er tidligere erhvervschef i Svendborg/Sydfyn P-C. Jørgensen, tidligere vicedirektør hos Rasmussen & Schiøtz Einar Eriksen, Århus.

Foruden deres store ledelseserfaringer og hver enkelt partners specifikke og aktuelle sektor- og branchekendskaber bygger team4search-konceptet på, at alle partnere fortsat bevæger sig i det pulserende erhvervsliv og dermed har en kontinuerlig viden om virksomhedernes aktuelle vilkår og erhvervslivets udvikling.

 

Udover de stiftere og partnere er der til team4search tilknyttet en række associerede partnere, der derved sikrer et både geografisk og branche/sektormæssigt fundament i opgaveløsningerne.

 

team4search er under stadig udvikling og udvides løbende med flere såvel medejende partnere som associerede partnere for på den måde at blive totalt-dækkende geografisk og især inden for alle relevante brancher og sektorer.

Netop den enkeltes sektor- og branchekendskab er vital i forhold til team4search-konceptet, da alle opgaver løses af fagfolk med stort kendskab til de søgende virksomheders udgangspunkt.